24.-26. oktober
RETREAT: REJSEN HJEM
omgivet af havet & med indsigt til dit indre
Har du en følelse af nogen gange at miste dig selv i en hverdag der ræser afsted? Har du en længsel efter at finde hjem i dig selv, føle dig hel og mærke dit sande jeg?
Tag med på retreat til det naturskønne Bjørnø i det sydfynske øhav og tag de næste skridt på en livslang rejse hjem i dig selv.
Lad dig guide gennem nærende, blide yogaklasser og varm saunagus med udsigt til smuk natur og duften af særligt udvalgte essentielle olier. Bevæg dig i takt med naturen og mærk, hvordan din krop og sjæl allerede kender svarene.
Det er, når du giver dig tid til bare at være, at du vil opleve følelsen af at finde hjem. Føle dig hel.
På dette retreat får du tid til at reflektere og arbejde med de værktøjer, du lærer, undervejs og mulighed for at vælge og skabe din vej og finde dine sandheder.
Der er ingen genveje på livets rejse, så du skal være villig til at arbejde med dine forestillinger om dig selv.
Lad dette retreat være dit næste skridt, henimod at skabe det liv du gerne vil leve.
De kærligste hilsner fra Laura & Maja
TAG ROEN MED HJEM
Dette retreat kan noget helt særligt
Denne weekend giver dig værktøjer til at lande solidt i dig selv. Og til at fortsætte rejsen, når du kommer hjem. På den første dag får du udleveret din helt egen udviklingsbog med øvelser og plads til noter, som du kan ta’ med dig hjem. Så kan du fortsætte din rejse. Hjem til dig selv.
Falder weekenden dårligt for dig, så skriv endelig til os. Vi har nemlig også andre datoer i kikkerten. Skriv til [email protected].
GLÆD DIG TIL
-
Et udviklende retreat i tre dele om at finde hjem til dig selv
-
Nærende Sansebaseret Yoga både morgen og aften
-
Ro til at fordybe dig i din vejrtrækning og tid til at blive nærværende i din krop og i dit sind
-
Havet og den smukkeste natur
-
Saunagus og dyp i havet
-
Lækker økologisk, vegetarisk mad
Velkommen til Bjørnøgård
TILMELD DIG HER
Du får super earlybird rabat, når du booker 3 måneder inden afgang
00
Dage
00
Timer
00
Min.
00
Sek.
PROGRAMMET
Alle tider er ca. tider, da vi gør meget ud af at følge energien på holdet og den naturlige rytme fremfor uret.
FREDAG
17.45: Afgang fra Faaborg Færgehavn 18.00: Ankomst til Bjørnø og uddeling af værelser ···· Middag ···· 20.30: Blid og nærende yoga, hvor du endeligt ankommer til øen og i din krop – støttet af olien Lavendel
LØRDAG
08.30: Vi mødes i cirklen til styrkende morgenyoga og herefter åbner vi op for dagens intentioner med mindfulness og meditation og et dyp i havet for de der har lyst – støttet af olien Wild Orange ···· Brunch ···· 12.30: Din indre rejse hjem begynder. Du vil blive inspireret af essentielle olier, selvudviklingsøvelser, meditation og åndedrætsøvelser og det er her du vælger hvilken personlig rejse du vil på ···· Frokost ···· 15.00: Den indre rejse: Del 2, hvor vi fortsætter med tid til øvelser, deling og oplæg til refleksion og alenetid med naturvandring 17.00: Sanseoplevelse med meditativt saunagus og havdyp ···· Middag ···· 20.30: Som afrunding af dagen mødes vi i cirklen og laver en nærværsøvelse, blid yoga og deler dagens oplevelser og erkendelser – støttet af olien Geranium
SØNDAG
08.30: Vi mødes igen til styrkende morgenyoga og åbner op for dagens intentioner med meditation og et dyp i havet for de der har lyst – støttet af olien Wild Orange ···· Brunch ···· 11.00: Den indre rejse: Del 3 hvor din rejse hjem i dig selv afrundes og du lander de intentioner og handlinger, du vil tage dig med hjem Herefter en sidste hellig cirkel, hvor vi tager afsked med stedet, oplevelsen, hinanden og dit gamle jeg igennem en drømmerejse – støttet af olien Frankincense ···· Let frokost ···· 14.30: Farvel og på gensyn |
Brug for at mærke efter?
Vi kender det godt. Det skal føles helt rigtigt. Kontakt os derfor gerne, inden du booker. Så kan vi sammen finde ud af, om dette retreat skal være din vej hjem. ❤️
Find din tid direkte i Majas kalender og vælg om vi skal mødes over telefonen eller på Zoom.
Vælg dit tidspunkt for snakken herDET PRAKTISKE
- Næste retreat afholdes:
- D. 24. til 26. oktober 2025
- D. 24. til 26. oktober 2025
- Til og fra Bjørnø fra Faaborg Færgehavn (overfarten tager 17 min):
- Fredag
Afgang fra Faaborg: kl. 17.45 - Søndag
Ankomst til Faaborg: kl. 14.50
- Fredag
- Færgebillet er inkluderet i prisen
- Gratis parkering ved færgen
- Bjørnøgård lægger 300 m fra Bjørnø Havn
- Enkeltseng i dobbeltværelse – med mulighed for enkeltværelse ved tilkøb på 1.000,-
- Earlybird rabat ved betaling inden 6 uger før afgang
- Super Earlybird rabat ved betaling inden 3 måneder før afgang

DEN INDRE REJSE
Hvilken rejse vælger du?
I første del af dette retreat vælger du din vej. Du behøver ikke at have valgt, inden du tager afsted – faktisk er vores anbefaling, at du ikke lægger dig fast på noget bestemt. Lad energien fra retreatet og naturen guide dig i dit valg, når du står på øen. Du kan vælge mellem disse fire veje:
Lavendel Rejsen
Wild Orange Rejsen
Geranium Rejsen
Frankincense Rejsen
Vi har gået vejen selv

Maja Krog
– yoga, udvikling & meditation
Naturen grounder mig og giver mig samtidig energi. Min daglige meditationspraksis foregår allerhelst på min altan i mit naturskønne hjem syd for Aarhus.
Jeg har undervist i yoga og meditation i mere end 10 år. Med en coachinguddannelse og mange års erfaring med ledelse og facilitering af grupper i bagagen vil jeg guide dig igennem weekendens indre rejse.
Jeg arbejder til daglig som online kropsterapeutisk coach og yogalærer i min egen lille virksomhed. Her arbejder jeg med at give kvinder en dyb ro i en travl hverdag gennem samtale, bevægelse og refleksion.

Laura Risager
– mad, hygge & havdyp
Mad og mennesker er min store passion. Jeg elsker at kredse om andre gennem maden. Dette er også min fornemmeste opgave på retreatet - ud over at få så mange som muligt i bølgen blå! 🌊
Jeg er uddannet serviceøkonom og arbejder til dagligt som tjener og eventafvikler på Skovmøllen i Moesgård Skov.
Når jeg ikke arbejder, elsker jeg at være i naturen og bader helst hver dag hele året. Jeg føler en nær forbindelse til mig selv i naturen og havet. Der kan jeg være til stede i nuet og bare være til.🌱
Yes! Det her retreat må jeg bare med på!
Tilmeld dig her
Lauras rejse hjem
Dette podcastafsnit handler om Lauras personlige og spirituelle udvikling, og vi kommer dermed også ind på hvad retreatet Rejsen Hjem har haft af betydning for hendes egen indre rejse hjem.
Tidligere blev retreatet afholdt på Tunø, men Bjørnø som retreatsted er valgt, fordi det netop har mange af de samme egenskaber som Tunø har.
Weekendens indhold
En vigtig grundsten er for os, at du under hele weekenden mærker efter, om du føler lyst til at deltage i de planlagte aktiviteter eller blot ønsker at nyde nærværet med dig selv. Vi skaber rammerne og mulighederne. Tiden er ene og alene din.
Den indre rejse
'Rejsen hjem' er opdelt i mindre dele henover hele weekenden. Lørdag vil du vælge, hvilken olie der skal være din guide på dette retreat. Gennem en blanding af aromaterapi, intuitiv guidning, teoretisk viden, praktiske øvelser og refleksion vil du få værdifulde redskaber og en unik forståelse af netop din indre rejse.
Mad til sanserne
Vi serverer hjemmelavet økologisk, vegetarisk mad som vækker dine smagssanser. Vi spiser som udgangspunkt sammen, men alt i vores program er valgfrit – så oplever du at du har brug for at spise alene eller andet, så står det dig helt frit for. Alle måltider inkl. snacks er inkluderet.
Morgendyp i havet
Hver morgen har du muligheden for at starte dagen med et kærligt & energifyldt morgendyp med Laura ved stranden. Det vil vække dine sanser og din krop og gøre dig frisk til dagen!
Frihed & stilhed
Vi inviterer til pauser med stilhed. Når alt bliver stille omkring os kan vi mere tydligt lytte til vores indre stemme. Derfor inviterer og skaber tid til at du kan holde pauser fra fællesskabet. Tid hvor du kan gå ud i naturen og være tilstede med dig selv, eller simpelthen tage en pause fra de mange indtryk og trække dig ind på dit værelse.
Yogaen på retreatet
Vi vil ved hjælp af vejrtrækningens tempo og essentielle olier bevæge os roligt igennem Sansebaseret Yoga – en yogaform Maja har udviklet igennem 10 års undervisningserfaring med inspiration fra Hatha, Yin & Vinyasa.
Du vil finde dit eget indre flow, samtidig med at du styrker og strækker musklerne i hele din krop. Vi starter altid med en nærværsøvelse og afslutter med afspænding og meditation.
Alt foregår i et nærværende tempo, så du har tid til at lytte til din krop undervejs. Målet med yogaen er at give din krop bevægelse, balance, styrke og stræk og derigennem finde en dyb ro. Dine tanker vil få en pause og du vil opleve at komme nærmere din sjæls essens. Yogaen vil derved støtte os i vores indre rejse og den transformation du vil opleve på retreatet.
Du behøver ingen forudgående kendskab til hverken yoga eller essentielle olier. Alle kan være med uanset smidighed, småskavanker og yogaerfaring. Du skal blot være åben for at lade dig rive med af yogaen, duften og naturen.
Aftenro & cirkel
Inden sengetid runder vi dagen af i salen med tid til blid bevægelse, reflektion og meditation. Vi lander dagens indtryk, sænker farten og finder den indre ro, der gør at vi alle kan nyde en skøn nattesøvn.
Retreatet er åbent for alle, uanset om du befinder dig et sted, hvor alt er svært, og du har brug for ekstra pauser, eller hvis du bare trænger til selvforkælelse og at genopdage dig selv. Vi skaber en tryg ramme, hvor du kan finde ro og fred til rejsen hjem i dig selv i eget tempo.
TIL & FRA BJØRNØ
Du kommer til Bjørnø med færgen fra Faaborg. Overfarten tager 17 min. Fra færgen er der en lille gåtur på ca. 3 minuters gang til Bjørnøgård.
Billetter til færgen er en del af prisen og vi booker den for dig. Gratis parkering ved Faaborg Færgehavn.
ANKOMST
- Afgang fredag kl. 17.45 fra Faaborg færgehavn
- Ankomst til Bjørnø kl. 18.05
HJEMREJSE
- Afgang søndag kl. 14.30 fra Bjørnø
- Ankomst til Faaborg færgehavn kl. 14.50
Undervejs på sejladsen kan du se den smukke ø fra afstand og være heldig at spotte spættede sæler og marsvin i farvandet.
BETINGELSER
TILMELDING
Din tilmelding er bindende, men bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at overdrage pladsen til en anden du selv finder.
Du kan med fordel tegne en afbestillingsforsikring og rejseforsikring for at være på den sikre side.
AFBUD
I tilfælde af afbud indtil senest 30 dage før retreatets start tilbagebetales det indbetalte beløb minus et afbestillingsgebyr på 1.500,-.
Ved afbud senere end 30 dage før retreatets start, refunderes det indbetalte beløb ikke.
AFLYSNING
Ved mindre end 4 deltagere aflyses retreatet 4 uger inden afrejse. Det er aldrig sket før og vi har afholdt retreatet 3 gange, men man ved jo aldrig. ❤️
Hvis retreatet aflyses tilbagebetaler vi selvfølgelig det fulde beløb og vi kontakter dig senest 4 uger inden afgang!
ØV! Jeg kan ikke den weekend, men det lyder jo SÅ lækkert!
Se her om der er andre datoer der passer dig bedre!Vil du være helt sikker?
Tag endelig fat i os! Du skal kun tage med, hvis du mærker at dette retreat er det helt rette for dig. ❤️
Find din tid direkte i Majas kalender og vælg om vi skal mødes over telefonen eller på Zoom.
Vælg tidspunkt for snakken her