Log ind

 

10.-11. maj

MOR & BARN RETREAT

Forbindelse, fordybelse & fælles oplevelser i naturen

Tag med på en weekend væk fra stress, støj og skærm. Oplev dage i naturens favn, hvor vi sætter tempoet ned og træder ind i en verden af nærvær, fordybelse og kærlig forbindelse med dit barn.

Her er I begge hjerteligt velkommen.

 

 

 

 

 

Tag dit barn i hånden og træd ind i en weekend fyldt med nærvær, ro og fælles oplevelser på bilfri & naturskønne Bjørnø. Mens du lader dig omslutte af sanselig, hjerteåbnende bevægelse, vil dit barn danse med vinden, mærke jorden under fødderne og udforske naturens magi gennem leg og kreativitet.

Vi samles i ceremonier, hvor sjælene mødes, lader kroppen smelte i saunagus & havdyp og deler måltider, der nærer både krop og sind. Dette retreat er for dig, der ønsker at vise dit barn vejen til egenomsorg, forbundethed og glæden ved at være til stede – lige her, lige nu.

Oplev en weekend hvor tiden står stille, og naturen åbner sine arme for jer.

Kom, lad os sammen åbne hjertet og lade naturen guide os hjem. En investering i jer – sammen og hver for sig.


De kærligste hilsner fra Laura, Nanna & Maja

Pris
Programmet
Bjørnøgård
Det praktiske

GLÆD DIG TIL ...


... et unikt Mor & Barn Retreat den 10.-11. maj 2025 – en oplevelse, der styrker både dit og dit barns indre ro, jeres relation og forbindelse til hinanden & naturen.

  • Nærende og fri bevægelse både morgen og aften 

  • Børneyoga, leg og kreativitet
  • Ro til være sammen – uden at skulle noget andet
  • En særlig 'Mors Dag overraskelse' – fra barn til mor
  • Stranden og den smukkeste natur

  • Forbindelse til hinanden & naturen
  • Saunagus og dyp i havet

  • Lækker økologisk, vegetarisk mad 

  • Kvindecirkel og ceremoni om aftenen

Datoer: d. 10.-11. maj 2025

 

Vi kan og SKAL med! 🙌

Velkommen til Bjørnøgård

MOR & BARN RETREAT 

Forbindelse, fordybelse & fælles oplevelser i naturen

 

Forestil dig en weekend, hvor du og dit barn træder væk fra hverdagens travlhed og ind i naturens ro. På smukke Bjørnø i det sydfynske øhav inviterer vi dig til et unikt Mor & Barn Retreat den 10.-11. maj 2025 – en oplevelse, der styrker både dit og dit barns indre ro, jeres relation og forbindelse til hinanden & naturen.

Dette retreat er skabt for mødre, der ønsker at vise deres børn værdien af nærvær og egenomsorg. Gennem sansebaseret yoga og living yolates får du tid til at lande i din krop, mens dit barn får mulighed for at udforske naturen gennem bevægelse, børneyoga, leg og kreativitet. I løbet af dagene mødes vi i fælles ceremonier der væver vores energi sammen, og lader os mærke elementerne med saunagus & havdyp. Om aftenen samles vi i en kraftfuld kvindecirkel rundt om bålet, hvor vi deler fra hjertet og mærker samhørigheden.


Der er plads til både fordybelse og fri leg. Vi skaber rammerne for, at du og dit barn kan finde jeres egen rytme i samværet. Enkle, men kraftfulde øjeblikke af stilhed, leg og fællesskab, hvor du vil opleve ord blive overflødige. 

Under retreatet vil vi nyde Lauras hjemmelavede økologiske og vegetariske måltider, som understøtter kroppens energi og velvære. I kan vælge at overnatte i eget telt eller på et af de smukke værelser på Bjørnøgaard. Uanset hvad vil søvnen omfavnes af naturens ro og I vil vågne op til en dag fyldt med nye oplevelser.

Dette retreat er skabt til mødre, der mærker kaldet til at gå forrest – til at vise deres børn, at nærvær er den største gave, vi kan give os selv og hinanden. Vi ønsker at minde jer om, hvordan vi kan bringe naturen ind i vores relationer, hvordan vi kan være – uden at skulle noget, og hvordan vi ved at vælge os selv til, bliver de mødre, vi dybt inde ønsker at være.

Tag med på denne rejse med dit barn i hånden. En invitation til at åbne hjertet, træde ind i nuet og lade naturen guide jer hjem.



Vi forestiller os at dit barn er mellem 4 og 9 år – ræk endelig ud hvis dit barn ikke passer ind i aldersgruppen, men du mærker kaldet for dig og dit barn.

 

TILMELD DIG HER

Du får earlybird rabat, når du tilmelder jer en måned inden afgang

EARLY BIRD RABAT

3.950,-

I sparer 500,-

Pris for jer begge og jeres eget dobbeltværelse

Betal her

EARLY BIRD RABAT

3.350,-

I sparer 500,-

Pris for jer begge og en teltplads på plænen

Betal her

00

Dage

00

Timer

00

Min.

00

Sek.

Normal pris

4.450,-

Pris for jer begge og jeres eget dobbeltværelse

Betal her

Betal i 3 rater

1/3 af prisen

Betal over 3 måneder

+ 200,- i oprettelsesgebyr

Betal her

Normal pris

3.850,-

Pris for jer begge og en teltplads på plænen

Betal her

PROGRAMMET


Alle tider er ca. tider, da vi gør meget ud af at følge energien på holdet og den naturlige rytme fremfor uret.

LØRDAG
Ankomst, grounding & hjerteforbindelse 

10.00 | Afgang fra Faaborg Færgehavn

10.15 | Ankomst til Bjørnø & indkvartering

11.30 | Åbningscirkel for mor & barn 

···· Frokost ····

14.00 | Bevægende oplevelser – hver for sig

···· Eftermiddags snack ····

15.30 | Børnevenlig saunagus eller ro & egen tid

16.30 | Mor & barn-oplevelse: Sanserejse i naturen 

···· Aftensmad ···· 

19.30 | Nattemagi for de mindste (fælles godnathistorie)

20.30 | Aftenmagi – Kvindecirkel, bålritual, havdyp & stjernekig

 

 

SØNDAG
Fordybelse, frihed & fælles afsked

 

08.30 | Morgenhilsen til solen – blid & fri bevægelse

···· Morgenmad ····

10.00 | Sauna & havdyp – hver for sig

11.00 | Mor & barn-fortælling & kreativt udtryk

···· Frokost ···· 

13.30 Taknemmlighedscirkel

···· Eftermiddags snack ···· 

15.30 Farvel & på gensyn

15.45 Ankomst Faaborg Færgehavn

 

Har du brug for at mærke efter?


Vi kender det godt. Det skal føles helt rigtigt. Kontakt os derfor gerne, inden du booker. Så kan vi sammen finde ud af, om dette retreat er rigtigt for dig og dit barn. ❤️

Find din tid direkte i Majas kalender og vælg om vi skal mødes over telefonen eller på Zoom.

Vælg dit tidspunkt for snakken her

DET PRAKTISKE

  • Næste retreat afholdes:
    • D. 10. til 11. maj 2025
  • Til og fra Bjørnø fra Faaborg Færgehavn (overfarten tager 17 min):
    • Lørdag
      Afgang fra Faaborg: kl. 10.00 
    • Søndag
      Ankomst til Faaborg: kl. 15.45 
  • Færgebillet er inkluderet i prisen
  • Gratis parkering ved færgen  
  • Bjørnøgård lægger 300 m fra Bjørnø Havn
  • Mulighed for dobbeltværelse til mor & barn, eller teltplads
  • Earlybird rabat ved tilmelding inden 1 måned før afgang

Læs mere om weekendens udviklingsrejser

MORS DAG

Dette retreat lægger på en helt særlig weekend

 

Søndag d. 11. majer ikke bare en helt almindelig søndag – det er også Mors Dag. En dag, hvor vi ærer den kærlighed, styrke og visdom, som bor i os som mødre. På denne særlige morgen vågner du op til naturens blide favntag og giver dig selv den største gave: tid, kærlighed & nærvær. Egenomsorg og dybe stunder med dit barn.

Lad denne Mors Dag være en fejring af alt det, du er – ikke kun som mor, men som kvinde, som væsen, som én, der vælger tid, kærlighed og nærvær. Med hvem – og hvor ellers – ville du hellere vågne og fejre Mors Dag?

Kom med på en weekend hvor I sammen skaber minder, som vil leve videre længe efter, vi forlader øen.

"Vi tror på, at vores børn ikke kun er her for at lære af os – men for at lære os noget. Hver dag viser de os nye perspektiver, hvis vi åbner vores øjne, ører og hjerter."

Maja Krog

Maja Krog

Maja Krog – yoga & spiritualitet

– sansebaseret yoga, saunagus, ceremonier & børneyoga 

 

Jeg er mor til Hjalte og Freja og nyder lige nu mit 9. år som mor. Det har ikke altid været let for mig at være i den rolle, men med årene er jeg vokset ind i en enorm taknemmelighed for den rejse der begyndte med min første graviditet. En indre rejse som menneske, som kvinde og som mor.

Derudover er jeg fuldstændig blæst bagover af naturen og de healende kræfter Moder Jord har. Naturen grounder mig og giver mig samtidig energi. Hver eneste dag nyder jeg udsigten fra mine altaner i mit naturskønne hjem syd for Aarhus og min meditationspraksis foregår allerhelst under åben himmel. 

Jeg har undervist i yoga og meditation i mere end 10 år og med en coachinguddannelse og mange års erfaring med facilitering af grupper i bagagen, vil jeg guide dig og dit barn trygt igennem weekenden. 

Jeg arbejder til daglig som online spirituel coach og yogalærer i min egen lille virksomhed. Her arbejder jeg med at give kvinder en dyb ro i en travl hverdag gennem samtale, bevægelse, meditation og refleksion, samt uddanner andre i at holde et kærligt yogarum igennem den Sansebaseret Yogauddannelse. 

Du vil møde både Maja og hendes datter Freja på 7 år, på retreatet.

Maja Krog

Nanna Jespersen

Womento

– living yolates, ceremonier, kvindecirkel & aktiviteter med børn  

 

Jeg er mor til Arthur & Theodor og nyder mit 5. år i moderskabets smukke, vilde og dybt transformerende landskab. Med min førstefødte oplevede jeg en genfødsel af mig selv – en åbning til et nyt kapitel, hvor kærlighed og ansvar smeltede sammen på en måde, jeg aldrig før havde kendt. Min mindste bragte en healing med sig, en blid, men kraftfuld visdom, der har formet mig som kvinde og mor. Moderskabet har været en af mine største læremestre, og det er med denne erfaring, jeg træder ind i fællesskabet og skaber rum for dig.

Som menneske er jeg drevet af en dyb spirituel forbundethed og bevidsthed – en energi, du vil mærke skinne igennem i min undervisning. Min brede faglige baggrund som rejseleder, lærer, yogalærer, living yolates instruktør og spirituel mentor har skabt mit fundament - min holistiske og intuitive tilgang. Jeg forener krop, sind og sjæl i en harmonisk bevægelse, hvor du inviteres til at træde dybere ind i dig selv.

Mit dybeste formål er at holde dig – fordi du holder andre. Jeg skaber et trygt, åbent og kærligt rum, hvor du kan lande, være dig selv og mærke, at du bliver set og hørt præcis, som du er. Med stor ydmyghed og respekt for diversitet, individuelle behov og livsformål guider jeg dig ind til din egen indre visdom.


Du vil møde både Nanna og hendes søn Arthur på 4 år, på retreatet.

Laura Risager

Laura Risager

– forplejning, havdyp & varme hænder 

Mad og mennesker er min store passion. Jeg elsker at kredse om andre gennem maden. Dette er også min fornemmeste opgave på retreatet - ud over at få så mange som muligt i bølgen blå!

Jeg er uddannet serviceøkonom og arbejder til dagligt som tjener og eventafvikler på Skovmøllen i Moesgård Skov. 

Når jeg ikke arbejder, elsker jeg at være i naturen og bader helst hver dag hele året. Jeg føler en nær forbindelse til mig selv i naturen og havet. Der kan jeg være til stede i nuet og bare være til. 🌱 

Yes! Det her retreat må jeg bare med på!

Tilmeld dig her

TIL & FRA BJØRNØ

Du kommer til Bjørnø med færgen fra Faaborg. Overfarten tager 17 min. Fra færgen er der en lille gåtur på ca. 3 minuters gang til Bjørnøgård.

Billetter til færgen er en del af prisen og vi booker den for dig. Gratis parkering ved Faaborg Færgehavn.

 

ANKOMST

  • Afgang lørdag kl. 10.00 fra Faaborg færgehavn
  • Ankomst til Bjørnø kl. 10.17

 

HJEMREJSE

  • Afgang søndag kl. 15.30 fra Bjørnø
  • Ankomst til Faaborg færgehavn kl. 15.47

 

Undervejs på sejladsen kan du se den smukke ø fra afstand og være heldig at spotte spættede sæler og marsvin i farvandet.

BETINGELSER

TILMELDING

Din tilmelding er bindende, men bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at overdrage pladsen til en anden du selv finder.

Du kan med fordel tegne en afbestillingsforsikring og rejseforsikring for at være på den sikre side.

AFBUD

I tilfælde af afbud indtil senest 30 dage før retreatets start tilbagebetales det indbetalte beløb minus et afbestillingsgebyr på 1.500,-.

Ved afbud senere end 30 dage før retreatets start, refunderes det indbetalte beløb ikke.

AFLYSNING

Ved mindre end 4 mor-barn par aflyses retreatet 1 måned inden afrejse. Det er aldrig sket før, at vi har aflyst et retreat, men man ved jo aldrig. ❤️ 

Hvis retreatet aflyses tilbagebetaler vi selvfølgelig det fulde beløb og vi kontakter dig senest 1 måned inden afgang!

Datoer: 10.-11. maj

 

Jeg er klar! 🙌

ØV! Jeg kan ikke den weekend, men det lyder jo SÅ lækkert!

Se her om der er andre datoer der passer dig bedre!
Tilmeld dig
Programmet
Bjørnøgård
Det praktiske

Vil du være helt sikker?

Tag endelig fat i os! Du skal kun tage med, hvis du mærker at dette retreat er det helt rette for dig og dit barn. ❤️

Find din tid direkte i Majas kalender og vælg om vi skal mødes over telefonen eller på Zoom.

Vælg tidspunkt for snakken her